#lauriestaysgreen

LauRie har 30 år på bagen, og vi forsøger altid at udvikle os og blive bedre. Derfor har vi i år indført #lauriestaysgreen i forbindelse med Black Friday.

Vi ved godt, at det perfekte par jeans ikke forandrer verden, men LauRie er et godt sted at starte. Vores filosofi er at vælge rigtigt og købe mindre. Bæredygtig mode skal være nemt. Det er det hos LauRie.

Ingen sundhedsskadelig kemi

LauRie skaber kvalitetstøj, der er bæredygtigt i forhold til design, materialevalg og produktion. Som det første kvindelige brand i Danmark blev vi i 2016 Oeko-Tex 100 certificeret. Det er din garanti for, at Oeko-Tex certificeret tøj fra LauRie er hud- og miljøvenligt. Du kan derfor være sikker på, at selv lynlåsen i dine nye LauRie jeans er fremstillet uden sundhedsskadelige kemikalier.

Bæredygtigt forbrug – også på Black Friday

LauRie tager ansvar, og vi tror på, at vi i fælleskab kan mindske tøjspild. På Black Friday kan vi nemt blive fristet til at overforbruge, og overforbruget har en skjult pris, som miljøet betaler. Vi slår derfor et slag for bæredygtigt forbrug, og tilbyder ikke eksplosive rabatter eller storslåede tilbud på webshoppen fredag den 24. november 2017. Det føles rigtigt for os, og det tror vi også, at det gør for dig!

LauRie har altid været grønne, og det bliver vi ved med at være - selv på Black Friday.

Stay green!