Brug - og smid ikke væk: Sanne Hukiær Christensen
15. jul 2022 l Læsetid: 5 minutter l Brug - og smid ikke væk
Vi lever i en tid, hvor mange af os er blevet lige lovligt gode til at skille os af med vores tøj efter forholdsvis kort tid. De tekstiler fristelser findes overalt, og jo flere af dem vi falder for og køber, jo mere bidrager vi til den evige efterspørgsel på nyt tøj.
’Brug og smid væk’ er udtryk for en kultur, som harmonerer temmelig dårligt med de intentioner, mange af os har om at give miljøet en kærlig håndsrækning. Derfor har vi lavet miniserien ’BRUG – OG SMID IKKE VÆK’, som byder på gode alternativer.
Her kan du møde fem af os, som er med til at skabe LAURIE, og forhåbentlig finde inspiration til nytænkning af både garderoben og garderobeansvaret. Vi giver dig med andre ord et indblik i, hvordan vi hver især slår det bæredygtige mindset til, når vi har lyst til nyt i garderoben. Fjerde kvinde i inspirationsstolen er vores Content Creator & Copywriter, Sanne Hukiær Christensen.
Passion for tekstile fortællinger
Jeg elsker tekstiler. I alle mulige afskygninger. Kjoler, trøjer, tørklæder, bukser, tote bags, toilettasker, gardiner, tæpper, sengetøj… Jeg tror, min taktilsans er en af mine mest hungrende sanser (hvilket jo ikke er særligt overraskende i en så højteknologisk verden).
Min lyst til at røre ved, iføre og omgive mig med tekstiler føles overdimensioneret, mens min selvdisciplin føles underdimensioneret. Lyder det som opskriften på den uhyrligste form for garderobe. Uansvarlighed? Måske. Men heldigvis fylder min passion for tekstile fortællinger og mangfoldighed lige så meget.
Fra trash til treasure(s)
Derfor elsker jeg secondhand- og genbrugsbutikker (næsten) lige så meget, som jeg elsker tekstiler. Og i disse rammer viser mit etiske kompas, at et betydeligt garderobeforbrug er tilforladeligt. For når jeg køber tøj sådanne steder, er der tale om tekstiler, som allerede er produceret (så jeg ikke er med til at generere en større efterspørgsel hos modevirksomhederne), og hvis liv jeg faktisk kan være med til at forlænge.
Derudover er der den dimension, at mine penge ved disse køb går til enten gode formål eller til kvinder, som har vurderet, at deres aflagte ’trash’ kunne blive til andre kvinders ’tresure(s)’. Dét er en omgangsform med klæder, som jeg kan lide!
"Rækkerne af tøj hænger som små øjebliksbilleder, der fortæller historier om tidsepoker og stilarter. Og det er ikke sjældent, at der gemmer sig ganske storartet underholdning side om side med ellers glemte minder, når man støder på trends, som dominerede i de og de år af ens liv."
Alice i Eventyrland
Når jeg siger, at jeg elsker fortællinger, mener jeg, at vandringer blandt ’preloved clothes’ pirrer min fantasi og forestillingsevne. I dette miljø gør jeg mig helt uundgåeligt tanker om, hvem tøjet kan have tilhørt før, og i hvilke sammenhænge det er blevet brugt. For mig findes der med andre ord ofte en merværdi i tøj, som allerede har levet en del af sit liv hos en anden, før det havner i min garderobe.
Når jeg bevæger mig blandt disse taktile skatte, føler jeg mig som Alice i Eventyrland eller som min datter i en kæmpemæssig slikbutik. Rækkerne af tøj hænger som små øjebliksbilleder, der fortæller historier om tidsepoker og stilarter. Og det er ikke sjældent, at der gemmer sig ganske storartet underholdning side om side med ellers glemte minder, når man støder på trends, som dominerede i de og de år af ens liv.
Preloved er beviset på det langtidsholdbare
Hvilket får mig til at tænke på, at mit nuværende jeg (ganske modsat mit yngre jeg, som bl.a. arbejdede på moderedaktioner) ikke er til falds for modens flygtige luner. Det er personlig stil, der siger mig noget, og jeg ynder selv at gå temmelig klassisk og tidløst klædt.
Særligt lækre kvaliteter og eksklusive eller finurlige detaljer står mit hjerte nært – og når jeg finder ’preloved clothes’, som tydeligvis har mange gode år i sig endnu, ser og mærker jeg beviserne på, at materialerne er langtidsholdbare og dermed mindre skadelige for vores planet. Det giver mig en varm og behagelig fornemmelse indeni. Og så er vi tilbage ved det der med at føle.
MERE OM BRUG - OG SMID IKKE VÆK

15. jul 2022 l Læsetid: 5 minutter l Brug - og smid ikke væk
Brug - og smid ikke væk: Marlene Ihler
Her kan du møde fem af os, som er med til at skabe LAURIE, og forhåbentlig finde inspiration til nytænkning af både garderoben og garderobeansvaret. Vi giver dig med andre ord et indblik i, hvordan vi hver især slår det bæredygtige mindset til, når vi har lyst til nyt i garderoben. Anden kvinde i inspirationsstolen er vores Designer, Marlene Ihler.

15. jul 2022 l Læsetid: 5 minutter l Brug - og smid ikke væk
Brug - og smid ikke væk: Kari Brandt
Her kan du møde fem af os, som er med til at skabe LAURIE, og forhåbentlig finde inspiration til nytænkning af både garderoben og garderobeansvaret. Vi giver dig med andre ord et indblik i, hvordan vi hver især slår det bæredygtige mindset til, når vi har lyst til nyt i garderoben. Første kvinde i inspirationsstolen er vores Quality and Compliance Manager, Kari Brandt.

15. jul 2022 l Læsetid: 5 minutter l Brug - og smid ikke væk
Brug - og smid ikke væk: Lena Trend
Her kan du møde fem af os, som er med til at skabe LAURIE, og forhåbentlig finde inspiration til nytænkning af både garderoben og garderobeansvaret. Vi giver dig med andre ord et indblik i, hvordan vi hver især slår det bæredygtige mindset til, når vi har lyst til nyt i garderoben. Tredje kvinde i inspirationsstolen er vores Owner, Lena Trend.