Påskefrokoster og konfirmationer: Et alternativ til kjolen
9. mar. 2023 l Læsetid: 5 minutter l Styling
Foråret er årstiden, hvor det endelig er tid til at klæde sig i flot, komfortabelt tøj, der passer til den nye sæson og de dertilhørende begivenheder. Hertil kommer det, at vi gerne vil slå et slag for, at bukser er en uundværlig del af enhver kvindes garderobe – uanset sæson. Bukser er en alsidig beklædningsgenstand, der kan styles på mange forskellige måder. Foråret rimer nemlig også på mange festlige begivenheder. Hvis du trænger til inspiration til et alternativ til den klassiske kjole til de kommende forårsoutfits eller påskefrokost outfits, så læs med her.
Når foråret nærmer sig, nærmer påsken sig ganske vist også, hvilket for mange betyder en traditionel påskefrokost. Men hvad skal man egentlig have på til sådan en festlig lejlighed? Her kommer nogle gode bud på påskefrokost outfits! Og hvad med konfirmationerne? Hvis du skal til en konfirmation i foråret eller sommeren, er det også vigtigt at finde det rigtige tøj til forår og de festlige forårsbegivenheder.
For kvinder er en let og luftig kjole typisk altid et sikkert og trygt valg, når det handler om tøj til forår. Især hvis vejret er godt og solen skinner. Men hvis du ikke er den store ”kjolepige”, så kan du også overveje enten en nederdel og en fin top, eller et par festbukser, som du kan sammensætte med stort set alt. Et par bukser kan nemt gøres festlige med et par hæle, en flot skjorte og en blazer – og vupti, så har du dig et par festbukser. En blazer kan give et mere formelt touch til dit outfit, mens et par sneakers eller pæne, flade sko er med til at gøre dit forårsoutfit mere afdæmpet. Blazeren er typisk også et oplagt valg i det danske forårs- og sommervejr, da du på denne måde altid har en let, pæn jakke, du kan tage over dig, hvis brisen er kølig. Derfor er blazeren også et fantastisk supplement, når det gælder om tøj til forår. En skjorte eller bluse i pastelfarver kan være perfekt til påskefrokostens festlige tema. Det kan give et moderne og sofistikeret look, som stadig passer til en formel lejlighed.
Vi har samlet et par enkle råd til dig, som du kan tage med i dine overvejelser, når du skal finde dine nye festbukser til de kommende påskefrokoster og konfirmationer, eller bare generelt tøj til foråret:
1.
Foråret er en tid, hvor de farverige blomster blomstrer, og naturen kommer til live igen. Derfor er det en god idé at bruge lyse farver, der minder om foråret, så du matcher årstiden.
2.
Mønstre kan tilføje et ekstra touch til dit forårsoutfit. Prøv at mixe forskellige mønstre, eller tilsæt et mønstret tørklæde eller en mønstret top til dine bukser. Du kan også vælge bukser med mønstre, såsom blomster, prikker, striber eller dyreprint, som er meget populære i vores SS23 kollektion.
3.
Jeans er en tidløs beklædningsgenstand, der aldrig går af mode. Vælg en lysere farve, og prøv at style dine jeans med en hvid overdel og et par sneakers for et cool og afslappet forårslook.
4.
Hvis du er træt af tætsiddende bukser eller jeans, der strammer, kan du evt. prøve noget nyt og gå efter nogle med mere vidde i benene. Vidde i benene skaber både et moderne og sofistikeret look, der samtidig er yderst komfortabelt. Når det gælder festbukser, er der ingen regler for, hvilken pasform du bør vælge frem for en anden. Det handler udelukkende om styling.
5.
Som nævnt tidligere, er accessories som smykker, solbriller og tasker med til at give dit outfit det ekstra touch, der gør forskellen. Prøv at bruge en farverig taske eller smykke for at tilføje noget ekstra til dit forårsoutfit.
Foråret er en god tid til at prøve nye stilarter og eksperimentere med dit tøj. Med disse tips kan du style dine bukser på mange forskellige måder og skabe en frisk og elegant forårsstil. Uanset hvad du vælger at have på til påskefrokost eller konfirmation, er det vigtigste, at du føler dig tilpas og komfortabel i dit outfit og tøj til forår. God fornøjelse og god påske!
MERE OM GUIDES

17. maj 2022 l Læsetid: 7 minutter l Guides
5 gode råd fra stylisten
Der er rigtigt meget, der spiller ind, når du skal finde de perfekte bukser. Derfor har vi allieret os med Louise Amstrup, der har arbejdet som professionel stylist og moderedaktør i 25 år. Hun giver her hendes gode råd til, hvordan du finder frem til de perfekte bukser, der passer til dig og den, du er.