WOMEN SUPPORTING WOMEN

I SAMARBEJDE MED PINK POWER

Hjælp flere børn og kvinder til at tage en uddannelse.

Velvære. Det er den følelse, vi hos LAURIE allerhelst vil bidrage til. Og her mener vi ikke kun igennem vores behagelige tøj. Det er også den indre velvære, vi har i tankerne. Velvære skal være for alle, og vi gør derfor, hvad vi kan for at booste den gode følelse.

Vi er konstant engageret i flere initiativer, som skal forbedre livskvaliteten for alle, der står bag LAURIE. Derudover indgår vi med jævne mellemrum specifikke samarbejder, hvor bidraget er rettet mod en særlig gruppe. Vi er stolte over vores nyeste samarbejde med PINK POWER, som også giver dig mulighed for at bidrage.

Del din personlige power med PINK POWER

De udvalgte bukser er alle markeret med det håndtrykkende hjerteikon, og du kan købe dem lige her.

KELLY REGULAR
MEDIUM LENGTH, FADED GRAPE
899 DKK

CHARLOTTE REGULAR
MEDIUM LENGTH, FADED GRAPE
899 DKK

PATRICIA REGULAR
CROPPED LENGTH, FADED GRAPE
899 DKK

Power til uddannelse - du kan bidrage!

Som led i vores samarbejde med PINK POWER har vi udvalgt en perlerække af feminine og flatterende bukser, som med deres rosa nuancer alle er med til at understrege vores Women supporting Women-initiativ. Når du køber et par af vores udvalgte bukser, donerer vi 20% af prisen til PINK POWER. Pengene går ubeskåret til bevægelsens uddannelsescenter og bidrager derfor til, at flere udsatte børn og kvinder i Sierra Leone kan få et års gratis grunduddannelse.

PINK POWER er en græsrodsbevægelse med rødder i Sierra Leones hovedstad, Freetown. På organisationens hovedsæde kan alle piger og kvinder komme for at få hjælp, rådgivning og uddannelse. Derudover råder PINK POWER over et safehouse dedikeret til voldsramte piger og kvinder.

Respekt, lighed og muligheder i livet
PINK POWER er opstået i et af Freetowns slumområder, hvor kvinderne Lovetta Kamara og Marie Shyllon i sommeren 2018 tog de første skridt mod tilblivelsen af den lyserøde græsrodsbevægelse. Lovetta Kamara er sanger og radiovært, mens Marie Shyllon som socialrådgiver har arbejdet med sårbare piger og kvinder gennem de seneste 15 år. De seneste 8 af årene har hun tilmed brugt på at drive et værested for sexarbejdere i teenagealderen.

Fælles for Lovetta Kamara og Marie Shyllon er, at de livet igennem har oplevet talrige eksempler på uretfærdig behandling af piger og kvinder i Sierra Leone. I tæt alliance med et stort antal af tidligere sexarbejdere er de nu på en mission, som skal ændre livsomstændighederne for landets piger og kvinder. Respekt, lighed og muligheder i livet står øverst på agendaen.

Tre år efter sin begyndelse er PINK POWER nu en anerkendt og velrespekteret organisation, som samarbejder med en lang række andre organisationer i Sierra Leone, der alle har forbedring af pigers og kvinders livskvalitet og position i Sierra Leone på dagsordenen. Blandt samarbejdspartnerne er bl.a. UN Women (med det officielle navn UN Entity for Gender Equality and the Empowerment of Women) og UNAIDS (med det officielle navn Joint United Nations Programme on HIV/AIDS).

"Vi donerer bl.a. overskudsvarer, som kan videresælges."

Women supporting Women

Gennem vores Women supporting Women-intiativ samarbejder vi med flere organisationer. Vi donerer bl.a. overskudsvarer til, som - nogle gange efter ændringer på de lokale systuer - kan videresælges. På denne måde giver vi en håndsrækning til nogle af verdens udsatte piger og kvinder, for deres kamp for at blive selvforsynende fortjener respekt såvel som opbakning. Samtidig minimerer vi tøjspild og undgår afbrænding af restproduktioner. Hvis du allerede kender LAURIE, ved du måske, at vores mantra lyder: "It's got to feel right!" For os føles denne sag helt rigtig. Og så er vi tilbage ved udgangspunktet: Velvære skal være for alle.

"Pink Power hjælper piger og kvinder med at komme ud af prostitution og forsyner dem med redskaber til at kunne klare sig på egen hånd fremover. De piger og kvinder, som lykkes med at skabe egne, selvvalgte leveveje, bliver ofte en del af den græsrodsbevægelse, som de selv fik hjælp fra. Det synes jeg er vigtigt."

Lena Trend, ejer af LAURIE