Vask med omtanke.

Bæredygtigt tøjforbrug kan starte mange steder, og det behøver ikke kun at være hos tøjproducenten. Det kan nemlig også starte hjemme hos dig.

Der står du hver dag med et afgørende valg: Skal du smide dit tøj til vask, eller skal dit tøj tilbage i skabet?

Du skal have glæde af dit tøj fra LauRie så længe som muligt. Vi anbefaler derfor, at du kun vasker dit tøj efter behov og ikke nødvendigvis hver gang, at du har brugt dit tøj

Selvom dit tøj fra LauRie er STANDARD 100 by OEKO-TEX® certificeret anbefaler vi altid, at du vasker dit tøj før brug. Inden du smider dit nye tøj fra LauRie i vaskemaskinen, er det dog en god idé at have styr på vaskesymbolerne. Få et overblik over hvad de forskellige tegn betyder her:

Fem nemme vaskefif

1. Vask så sjældent som muligt. Hvis tøjet ikke er beskidt så luft det i stedet.

2. Fyld vaskemaskinen op og spar energi.

3. Vask ved lavere temperatur. Den temperatur, der angives i vores vaskeanvisning, betyder den højeste mulige vasketemperatur.

4. Reducer mængden af vaskemiddel og følg anvisningerne på dit vaskemiddels emballage.

5. Undgå tørretumbling og prøv så vidt muligt at lufttørre dit tøj.

Vask

  • wTallet i vaskebaljen viser, hvor varmt du kan vaske tøjet. Typisk går det fra 30-40 grader.
  • eÉn streg under vaskebaljen betyder, at tekstilerne skal vaskes på et skåneprogram, hvor der bruges mere vand, mindre fyldning (max 2 kg tøj) og færre tromlebevægelser.
  • rTo streger under vaskebaljen betyder, at tekstilerne skal vaskes på et ekstra skånsomt program, f.eks. et uldprogram.
  • tTøjet må kun håndvaskes. Temperatur ca. 30 grader.
  • zTøjet tåler ikke at blive vasket.

Blegemiddel

  • oTøjet tåler ikke blegemiddel.

Tørring

  • aTøjet kan tørres i tørretumbler.
  • sTøjet kan tørres i tørretumbler ved lav temperatur.
  • dTøjet tåler ikke tørretumbling.
  • fTøjet skal hængetørre.
  • hTøjet skal liggetørre.
  • kTøjet skal hængetørre i skyggen.
  • yTøjet skal liggetørre i skyggen.

Strygning

  • nPrikken i strygejernet angiver, hvor varmt strygejernet må blive. Én prik betyder, at strygejernet ikke må komme op over 110 grader, mens to prikker tillader strygning på op til 150 grader, og tre prikker giver mulighed for strygning op til 200 grader.
  • mEt strygejern med et kryds over betyder, at tekstilerne ikke tåler strygning.

Professionel tekstilpleje

  • WTøjet tåler rensning.
  • ETøjet tåler mild rensning.
  • UTøjet tåler ikke rensning.