Hvornår har du sidst brugt de trøjer, som ligger inderst i dit garderobeskab? Og hvad med bukserne nederst i bunken eller de bagerste blazere på garderobestangen? Hvis du er bare lidt som mange af os, er det nok et godt stykke tid siden. Det er ærgerligt. Det er uholdbart. Det er værd at forandre. Hos LAURIE hepper vi på bedre kår for både klimaet, bankkontoen og garderobeglæden. Og vi kan vel næppe være de eneste, som mærker en intens garderobeglæde boble indeni, når der er orden, overblik og outfits klar til at gribe ud efter?

Vi danskere er blandt de befolkningsgrupper i verden, der køber allermest tøj. I gennemsnit køber hver dansker 10,9 kilo tøj om året. Oven i hatten er vi ret begejstrede for boligtekstiler, som vi hver især gennemsnitligt køber 2,3 kilo af. Med andre ord køber hver dansker sammenlagt 13,2 kilo tekstiler om året. Det er mere end et kilo om måneden. Det er meget. Det er også for meget. Og når man læser konklusionerne i en spørgeskemaundersøgelse, som Forbrugerrådet Tænk offentliggjorde i 2022, får man øjnene op for, at der ikke bare er tale om et stort forbrug, men om et dediceret overforbrug. 

ender du øjeblikkene, hvor du står fastfrosset og stirrer på din efterhånden imponerende samling af smukke klæder med lige dele fascination og frustration? Hvor du spørger dig selv, hvordan det kan føles så svært at sammensætte det perfekte outfit, når mulighederne er så mange? Og hvor det paradoksale svar sikkert er: Netop derfor! Et hav af muligheder er som bekendt ikke altid at foretrække – heller ikke når det gælder om at skabe præcis det look, du drømmer om. Det er hér, Caroline Joy fra Dallas, Texas kommer ind i billedet. 

I 2014 grundlagde hun stilbloggen UNFANCY og introducerede ’The Capsule Experiment’, hvor kongstanken var at nedskalere garderoben, så den til sidst blot indeholdt i alt 37 tidløse elementer af virkelig god kvalitet – sko, accessories og tasker inkluderet. Navnet til dette downsizing-eksperiment tog sit udspring i betegnelsen ’capsule collections’, som bruges om små, selvstændige kollektioner af sæsonbetonet tøj, der kan mikses på kryds og tværs. Siden startskuddet i 2014 er Caroline Joy blevet mindre dogmatisk, og tallet 37 hører ikke længere hjemme som det magiske tal i hendes intention om at skabe personlige, sæsonbetonede ’capsule collections’.   

Hvis du finder stor glæde i den strøm af nyheder, som fast fashion fra highstreetkæder som Zara og H&M tilbyder, samtidig med at du tænker på miljøet og de mennesker, som producerer dette tøj, findes der fantastiske alternativer.  Et af dem er tøjbyttefællesskabet Det Kollektive Klædeskab. Her kan du for 189 kroner om måneden have et medlemskab, hvor du kan bytte op til 10 stykker tøj ad gangen. 

På den måde kan du og din garderobe opleve en sand nyhedsstrøm, der hverken belaster klimaet eller kreditkortet. Samtidig kan du som forbruger være med til at mindske efterspørgslen på den form for mode, som bliver til med lynets hast på systuer i tredjeverdenslande, hvor mange, særligt kvinder, har ekstremt lange arbejdsdage med ekstremt ensformigt arbejde til ekstremt dårlige lønninger. Ret win-win, ikke? 

Hvis du drømmer om en nytårskjole, der er Askepot værdig, eller hvis du gerne vil have noget helt særligt på til din datters eller venindes bryllup uden at rippe hverken kreditkortet eller klimaet, kan du leje helt magiske kjoler og andre outfits flere steder. Modemagasinet Costume præsenterer fire virkeligt fine muligheder lige her.

I sidste ende handler det om at forbruge bevidst frem for bevidstløst. Om at vælge kvalitet frem for kvantitet. Købe lidt, men godt. Købe mindre, men bedre. Sløjfe impulskøb og hilse mere velovervejede køb velkomne. Og så kan det være godt at væbne sig med en håndfuld kritiske spørgsmål inden dit næste tøjkøb. Måske du kan lade dig inspirere af disse:  

Har jeg virkelig brug for dette stykke tøj?
Hvad kan det tilføre min garderobe?  
Hvordan har jeg tænkt mig at bruge det? 
Hvilke ting i min garderobe kan jeg style det med? 
Hvordan er det fremstillet? Er der styr på materialevalg og ansvarlighed i værdikæden? 
Er det langtidsholdbart, og har jeg også lyst at bruge det om tre, fem eller måske ligefrem ti år? 

Som den britiske modedesigner Vivienne Westwood engang så vist formulerede det: