Find den helt rigtige buks til dig
Uanset hvilken stil du er til, er der noget, som altid kommer før alt andet: Pasformerne og silhuetterne. Og så selvfølgelig det bæredygtige blik. Velsiddende tøj, som passer præcis din figur, fremhæver dine bedste sider og får dig til at føle dig godt tilpas. Hos LAURIE har vi gennem mere end tre årtier forfinet vores forståelse for netop pasformer og silhuetter, så du altid kan iklæde dig jeans og bukser, som er både behagelige og flatterende for netop din figur.
Uanset hvilken stil du er til, er der noget, som altid kommer før alt andet: Pasformerne og så selvfølgelig det ansvarlige blik. Velsiddende tøj, som passer præcis din figur, fremhæver dine bedste sider og får dig til at føle dig godt tilpas. Hos LAURIE har vi gennem mere end tre årtier forfinet vores forståelse for netop pasformer, så du altid kan iklæde dig jeans og bukser, som er både behagelige og flatterende for netop din figur.
Find det perfekte par bukser til dig
Den rette pasform er forudsætningen for, om du føler dig godt tilpas i dine jeans eller bukser. Pasformen definerer ligeledes, hvordan buksemodellerne former sig langs benene. Med syv forskellige pasformer, størrelser fra 32 til 56 og adskillige bukselængder findes der mindst ét par jeans eller bukser fra LAURIE, som kan blive dine nye yndlings-go-to. Det loyale og behagelige par, som du altid kan stole på, uanset årstid eller lejlighed.
Hos LAURIE er det perfekte fit vævet tæt sammen med tidløse jeans og bukser. Vores mål er at skabe klassikere, som kan bruges igen og igen, stylet på alverdens forskellige måder alt efter smag og stil. Vi byder på et helt ocean af langtidsholdbare jeans og bukser, og du kan her dykke ned i vores bukseguide, som stiller skarpt på hver enkelt silhuet med sine særlige karakteristika. Alle vores bukser og jeans er selvfølgelig uden sundhedsskadelige kemikalier.
Regular
Vores Regular Silhuette
Pasformen Regular har et bensnit, der giver form uden at sidde til på benet. Den er hverken for stram eller for løs, men et perfekt sted midt imellem – måske det er forklaringen på dens evige popularitet blandt kvinder over hele Europa.
Den giver desuden en fornemmelse af stor bevægelsesfrihed uden at blive baggy, hvilket gør den feminin og funktionel på samme tid. Regular klæder langt de fleste kropstyper, og den er beviset på, at du ikke behøver at lide for skønheden. Inden for pasformen Regular kan du tilmed vælge jeans og bukser, som er udstyret med LAURIEs patenterede Magic Slim teknologi, som sikrer en flatterende facon. Det særlige ved Magic Slim er, at der er tale om jeans og bukser med indvendige stikninger, som fikserer buksens front ved lommerne.
Dette er med til at give din mave og numse et let løft uden nogen strammende fornemmelse – og hvem kan ikke lide et let løft, som ser helt naturligt ud?
Slim
Vores SLIM Silhuette
Pasformen Slim følger kroppens form og giver et slankt udtryk ned langs benet. Slim minder om pasformen Skinny, men den har en bredere udformning ved anklerne, ligesom den er en smule løsere ved lår og knæ.
Slim fit jeans og bukser tilpasser sig kroppens former, men fordi de er mindre tætsiddende end Skinny, er de mere behagelige og luftige at bevæge sig i. Denne pasform er til dig, som kan lide at fremhæve kroppens former, og det er en både elegant og tidløs pasform, som kan bruges til alle lejligheder afhængigt af, hvordan du styler den. Slim er LAURIEs slankeste pasform, og den er en af vores absolutte favoritter.
Classic
Vores CLASSIC Silhuette
Pasformen Classic er slank over lårene og løsere forneden, hvilket giver et slankt look med lige bukseben. Som navnet antyder, er der tale om jeans og bukser i et klassisk look, som emmer af stilsikkerhed.
Der er noget både enkelt og elegant over Classic, og denne pasform er både god til hverdag og til fest. Til mere formelle arrangementer er Classic næsten en uundværlig kompagnon.
Straight
Vores Straight Silhuette
Pasformen Straight sidder til i taljen og har næsten samme vidde fra lår til ankel.
Disse jeans eller bukser sidder forholdsvis til over numsen, men i modsætning til vores Slim Pasform er buksebenene her løsere og dermed mere luftige at have på. Præcis som navnet røber, er Straight lig med lige bukseben. De er desuden tæt beslægtet med pasformen Regular – den mest iøjnefaldende forskel er stykket fra knæet til anklen, som er mere luftig i pasformen Straight.
De er præcis lige så behagelige at have på, som de ser ud, og du er derfor garanteret jeans eller bukser, som er praktiske og pæne på samme tid.
Loose
Vores LOOSE Silhuette
Pasformen Loose byder på jeans og bukser, som er løse hele vejen fra hoften og ned langs benet.
Deres løstsiddende signatur giver dem et elegant udtryk, som harmonerer perfekt med mere tætsiddende overdele. I løbet af det seneste årti er Loose blevet mere og mere dominerende i modebilledet, og de giver de mere tætsiddende alternativer et skønt modspil.
Trods deres elegance er de lige så behagelige at have på som et par natbukser, og hvis du kan lide et lidt uhøjtideligt, skødesløst look er de uundværlige i garderoben. Når du iklæder dig et par Loose jeans eller bukser fra LAURIE, kan du slappe af og se stilfuld ud på samme tid.
Relaxed
Vores RELAXED Silhuette
Pasformen Relaxed indbyder – som navnet antyder – til afslapning. Betyder det så, at de kun skal frem i fritiden? Nej, det betyder udelukkende, at der er tale om komfort af højeste karat, og dét kan som bekendt være dejligt ved alle lejligheder.
Relaxed har samme bensnit som Regular, men er løsere fra talje til fod, ligesom der er elastik i taljen.
Der kan være tider på måneden, hvor netop den detalje er helt uundværlig, ligesom der kan være særlige øjeblikke, hvor faste linninger bør holde sig på afstand. Det er ikke underligt, at pasformen Relaxed vinder stadigt større terræn, og hos LAURIE betragter vi den som en nyklasikker.