Spring til indhold

Indkøbskurv

Din indkøbskurv er tom

"Når jeg har et stykke tøj, som jeg er virkelig glad for, er jeg ekstra påpasselig med, hvordan jeg vasker det – og det er ofte mere skånsomt, end der faktisk står i vaskeanvisningen. Jeg pensionerede min tørretumbler for snart ti år siden, så det betyder, at alt mit tøj får en tur på tørresnoren." Lena Trend, Owner

Brug - og smid ikke væk

Lena Trend

Vi lever i en tid, hvor mange af os er blevet lige lovligt gode til at skille os af med vores tøj efter forholdsvis kort tid. De tekstiler fristelser findes overalt, og jo flere af dem vi falder for og køber, jo mere bidrager vi til den evige efterspørgsel på nyt tøj. ’Brug og smid væk’ er udtryk for en kultur, som harmonerer temmelig dårligt med de intentioner, mange af os har om at give miljøet en kærlig håndsrækning. Derfor har vi lavet miniserien ’BRUG – OG SMID IKKE VÆK’, som byder på gode alternativer. 

Her kan du møde fem af os, som er med til at skabe LAURIE, og forhåbentlig finde inspiration til nytænkning af både garderoben og garderobeansvaret. Vi giver dig med andre ord et indblik i, hvordan vi hver især slår det bæredygtige mindset til, når vi har lyst til nyt i garderoben. Tredje kvinde i inspirationsstolen er vores Owner, Lena Trend.  

En pensioneret tørretumbler og masser af nænsomhed 

For mig er det vigtigt at give mit tøj de bedste betingelser for et langt liv – og der findes heldigvis masser af måder til at behandle sit tøj godt og nænsomt. Når jeg har et stykke tøj, som jeg er virkelig glad for, er jeg ekstra påpasselig med, hvordan jeg vasker det – og det er ofte mere skånsomt, end der faktisk står i vaskeanvisningen. Jeg pensionerede min tørretumbler for snart ti år siden, så det betyder, at alt mit tøj får en tur på tørresnoren.

Lufttørring sparer en del strygning, men når en omgang strygning er nødvendig, foregår det altid med vrangen ud, fordi ydersiden på den måde holder sig pæn i længere tid. Vrangen vender også altid ud, når jeg vasker og tørrer mit tøj – vaskemaskinens bevægelser kan sammen med solens stråler forkorte tøjets levetid, og det er jo lige så nemt at vaske og tørre tøjet med vrangsiden ud.

Når det kommer til mine lækre uldsager, undlader jeg helt at vaske. Uld er selvrensende, så alt, hvad det behøver for at føles og se friskt ud, er en hængetur i den friske luft.

Genoplivning og gavmilde donationer 

Uld er selvrensende, så alt, hvad det behøver for at føles og se friskt ud, er en hængetur i den friske luft. For at holde formen bedst på alt, hvad jeg ellers har af strikkede favoritter, vrider jeg for overskudsvand i et håndklæde, hvorefter det får lov til at liggetørre.

At noget mister en knap, går i syningen eller får et hul, betyder ikke, at det er dødt. Det kan snildt genoplives ved at sy knappen i, sy der, hvor syningen er gået, eller stoppe hullet med stop-strømper-metoden eller med en lille lap (i hvert fald hvis hullet ikke sidder et alt for synligt sted). 

Når det er sagt, hænder det ind imellem, at visse yndlingsbukser er så udtjente, at de ikke længere tåler offentlig fremvisning (særlig godt) – men derhjemme og i haven bliver de ved med at sprede glæde. Andre gange sker det, at jeg bliver mæt af en bestemt farve eller et bestemt print – så udtænker jeg mig en eller flere, som disse items kunne være interessant for, og for den eller de heldige modtagere, føles tøjet jo nyt.

Blog posts

Outfit-inspiration til efteråret og vinteren 2025

Outfit-inspiration til efteråret og vinteren 2025

Efteråret er her, og det er tid til at opdatere garderoben med varme, elegante nuancer og stilfulde kombinationer, der både fungerer til hverdag og fest. Hos LAURIE har vi samlet inspiration til kv...

Læs mere
Print og mønstre i efterår- og vintermoden 2025

Print og mønstre i efterår- og vintermoden 2025

Efterår og vinter er sæsonerne, hvor tøj med personlighed og klassiske mønstre og mørkere toner virkelig får lov til at vinde frem. Hos LAURIE handler moden ikke kun om at følge trends, men om at f...

Læs mere
Sådan styler du efterårets farver 2025

Sådan styler du efterårets farver 2025

Elsker du neutrale jordfarver og diskrete toner, så er denne sæsons farvepallette altså lige noget for dig.Efteråret er over os, og med det kommer tiden også til at skifte sommergarderoben ud med v...

Læs mere