Spring til indhold

Indkøbskurv

Din indkøbskurv er tom

Forlæng levetiden på dit tøj

Vask med omtanke

Jo længere tid tøj får lov at leve, jo mindre tøj er der behov for at producere – og jo mindre dræner vi naturens ressourcer. Tidløse garderobeklassikere, som kærtegner kvindekroppen sæson efter sæson. Det er, hvad du kan forvente hos LAURIE. Vi mener nemlig, det er en af de bedste veje mod en mere bæredygtig tekstilindustri. Jo længere tid tøj får lov at leve, jo mindre tøj er der behov for at producere – og jo mindre dræner vi naturens ressourcer. 

Kompasset peger derfor mod langtidsholdbare favoritter, hver gang vores designere har nye styles på tegnebrættet. Helt i samme ånd benytter vi os udelukkende af kvalitetsmaterialer, som tåler tidens tand. Skal et par bukser ældes med ynde, er der imidlertid også behov for omtanke, når de når dertil i deres livscyklus, hvor vask og tørring kommer ind i billedet.

Formødre og fast fashion

Betyder det, at vi hos LAURIE ønsker os tilbage til en æra uden vaskemaskiner og tørretumblere? Nej, selvfølgelig ikke. Men når det gælder vaske- og tørreformer, ligefrem generelle omgangsformer med tøj, er der inspiration at hente hos de af vores formødre, som levede dengang, hvor fast fashion endnu ikke havde indtaget modebilledet. Ved at kombinere de bedste principper fra fortiden med de bedste fra nutiden har LAURIE lavet to guides til et mere bæredygtigt garderobeforbrug. En kort og en lang.

Her kigger vi gennem den linse i tøjets levetid, der stiller skarpt på vask og tørring. Læs den korte, hvis du blot har brug for fem fine fif. Eller dyk ned i den lange, hvis du har lyst til at gå i dybden.

En grønnere fortid, en grønnere fremtid

Måden, vi behandler vores tøj på, afspejler sig både i hvert enkelt stykke tøj og i den natur, som vi alle sammen deler, elsker – og afhænger af. Når vi vasker vores tøj, lægger både tøjet og naturen mærke til det. Skuer vi tilbage i tiden – til en æra uden vaskemaskiner, tørretumblere og fast fashion – er der masser af miljøvenlig læring at hente. 

Generelt var garderobebeholdningen langt mindre for den enkelte, og man passede blandt andet derfor bedre på sine klæder. Man vaskede dem sjældnere, man vaskede dem mere skånsomt – og man tørretumblede dem af gode grunde aldrig. Derudover kom nålen og tråden frem, når slitagen begyndte at melde sig.

DEN KORTE VASKEGUIDE

Vask sjældent

Vask så sjældent som muligt. Hvis tøjet ikke er beskidt, så nøjes med at lufte det i stedet.

Spar energi

Fyld vaskemaskinen op, så du sparer energi. 

Brug lave temperaturer

Det anbefales, at vaske tøjet ved 30 grader, og ellers sørg for generelt at vaske ved laver temperaturer. Den temperatur, som er angivet i tøjets vaskeanvisning, betyder den højest mulige vasketemperatur.

Følg altid vaskeanvigningen

Følg anvisningerne på dit vaskemiddels emballage – måske bliver du overrasket over, hvor lidt der faktisk skal til. 

Drop tørretumbleren

Undgå tørretumbling – prøv så vidt muligt at lufttørre dit tøj.