Handelsbetingelser

Her kan du læse vores salgs- og leveringsbetingelser, som finder anvendelse for køb af varer på www.laurie.dk. Når du handler hos os, er alle transaktioner omfattet af dansk lovgivning. Derfor afgøres alle uoverensstemmelser af de ordinære, danske domstole.

www.laurie.dk ejes og drives af COZE AARHUS A/S (CVR-nr. 14332340)

Adresse: Sindalsvej 33-35, 8240 Risskov.
Tlf.nr. +45 35 30 10 91
Mail: kundeservice@laurie.dk

Priser

Alle priser er angivet i Danske Kroner (DKK) og altid inkl. moms, men ekskl. porto og ekspeditionsgebyr.

Levering

Vi tilbyder hjemmelevering, levering til pakkeshop og levering til erhvervsadresse. Hjemmelevering sker med DAO365 mens GLS varetager levering til pakkeshop og levering til erhvervsadresse.

DAO365 leverer typisk indenfor maksimalt to dage, og GLS indenfor 1-3 dage. Der kan forekomme længere leveringstider grundet travlhed hos GLS og DAO365, særligt omkring specielle tider som jul og Black Friday, hvor der leveres mange pakke.

Du modtager en Track & Trace mail, og får besked, når varen er leveret.

Vær opmærksom på at DAO365 som udgangspunkt vil hænge din bestilte varer på dit dørhåndtaget tidligt om morgenen, og at du vil få besked herom. Såfremt DAO365 vurderer, at det ikke er hensigtsmæssigt at hænge din pakke, vil de i stedet indlevere til nærmeste DAO365 pakkeshop, og du vil modtage besked om det på e-mail eller SMS
Levering til Grønland, Færøerne og Island kan ske igennem vores internationale shop: www.laurie-shop.dk

Fragtpriser

Vi har fri fragt i hele Danmark ved køb af minimum 799 kr. uanset leveringsmetode.

Ved ordrer under 799 kr. er fragtprisen 29 kr.

Restordre

I tilfælde af restordre bliver du kun afregnet et beløb, der svarer til din faktura. Restafregning sker, når du modtager din restordre. Når du bestiller dine varer, vil det fremgå, hvis varen er i restordre. På din ordrebekræftelse vil det ligeledes fremgå, om din ordre er beregnet til dellevering.

30 dages fortrydelsesret

Når du handler hos LauRie.dk, har du 30 dages fortrydelsesret, hvor du kan meddele os, at du fortryder købet og derpå returnere varen til os. Fortrydelsesretten løber fra den dag, du har modtaget varen. Hvis fristen udløber på en helligdag, lørdag, grundlovsdag, juleaftensdag eller nytårsaftensdag forlænges fristen til den følgende hverdag.

Du må efter modtagelsen alene håndtere varerne på en måde, så du kan fastslå varernes art, egenskaber og den måde, som de fungerer på. Det vil sige, at varen skal være i samme stand, som da du modtag varen, hvis du ønsker at benytte dig af din fortrydelsesret.

For at gøre fortrydelsesretten gældende skal du ved en utvetydig erklæring give os meddelelse herom senest 30 dage efter modtagelsen af varen. Hvis du ønsker at fortryde dit køb, kan du benytte vores returseddel, som er vedlagt i enhver pakke, du modtager fra os. Hvis denne returseddel benyttes, så behøver du ikke at informere os om din fortrydelse på anden vis.

VIGTIGT
Vi forventer, at du afsender varerne hurtigst muligt, efter du har givet besked om fortrydelse. Du skal sende varerne retur senest 30 dage efter, du har fortrudt købet for at gøre brug af din returret.

Gratis Returnering

LauRie.dk tilbyder fri retur i 30 dage ved brug af vedlagte GLS eller DAO returlabel.

Hvis du vil bytte din vare til en anden farve eller størrelse, skal du returnere den uønskede vare og placere en ny ordre.

Ved tilbagelevering bør du sørge for, at varerne er forsvarligt indpakket. Du har nemlig selv ansvaret for pakken/varerne, indtil vi modtager den. Gem derfor kvittering fra speditør samt evt. track and trace-nummer.

Manglende original emballage kan muligvis udgøre en værdiforringelse. For at være sikker på at kunne modtage alle pengene retur, anbefales det, at du returnerer varen i original emballage og med dertilhørende mærkater.

Du skal selv betale udgifterne ved tilbagelevering af varen, når du fortryder. Såfremt du returnerer med den vedlagte GLS eller DAO returlabel, er returen gratis.

Hvis du vælger ikke at benytte den forudbetalte returlabel (og dermed selv står for alle omkostninger i forbindelse med forsendelsen) bedes du sende varerne til:
COZE AARHUS A/S
Mrk.: LauRie
Sindalsvej 33-35
8240 Risskov

Bemærk: Der kan ikke indleveres pakker personligt på ovenstående adresse. Vi modtager desuden ikke pakker sendt pr. efterkrav eller lignende.

Vedlæg dokumentation for dit køb samt returseddel ved returnering
Du skal vedlægge en kopi af ordrebekræftelsen eller anden form for dokumentation for dit køb - eksempelvis ordrenummer.

Derudover vil det lette ekspeditionstiden, såfremt du vedlægger en udfyldt returseddel, som er vedlagt i pakken, når du modtager varerne.

Tilbagebetaling
Tilbagebetalingsprocessen tager normalt 14 dage. Når vi har gennemført denne proces, refunderer vi beløbet via den betalingsmetode, der blev brugt til at betale for ordren. Dette kan tage op til fem arbejdsdage.

Vi forbeholder os retten til at tilbageholde tilbagebetalingen, indtil vi modtager varerne.

Beløbet bliver altid overført til samme betalingsmiddel, som du betalte købet med ved bestillingen af varen. Har du fx betalt med kort tilbageføres hele eller dele af købsbeløbet til det betalingskort, som du brugte ved købet.
Bemærk: Du kan miste dit købsbeløb helt eller delvist, hvis varens værdi er forringet fordi:

  • du reelt har taget varen i brug
  • varen er blevet beskadiget, mens du havde ansvaret for den
  • du har håndtereret varen på anden måde, end det var nødvendigt, for at du kunne fastslå varernes art, egenskaber og den måde, som de fungerer på
  • du har ikke fulgt de begrænsninger i fortrydelsesretten, der følger af plombering, varetype m.m.

Fri returnering – GLS eller DAO

Følg nedenstående trin, hvis du ønsker at returnere din(e) vare(r):
Trin 1: Udfyld retursedlen og pak dine varer forsvarligt ind. Tildæk eller fjern den oprindelige forsendelsesetiket samt gamle stregkoder fra pakken.
Trin 2: Send en udfyldt returseddel sammen med de(n) vare(r), du ønsker at returnere.
Trin 3: Sæt den vedlagte returlabel ude på pakken.
Trin 4: Send din pakke fra enten en GLS pakkeshop eller en DAO pakkeshop afhængig af den udbyder du valgte ved forsendelsen af dit køb.
Find en GLS pakkeshop i nærheden af dig her: gls-group.eu 
Find en DAO pakkeshop i nærheden af dig her: dao.as

Bemærk: Du kan kun spore din pakke, til den ankommer til vores lager. Hvis du ikke anvender den medfølgende frankerede returlabel, er du selv ansvarlig for dine varer, indtil de når vores lager. Husk altid at bede om en kvittering når du afleverer din pakke, således at din pakke er forsikret. Det er gratis at returnere din pakke, når du anvender vores returlabel fra enten DAO eller GLS. Den returlabel der er sendt med din pakke, er fra den udbyder, du valgte ved forsendelse i dit køb.

Reklamation - Hvis der er noget galt med varen

Dit køb er omfattet af købeloven herunder mangelreglerne. Det betyder, at du enten kan få en mangelfuld vare repareret, ombyttet, pengene tilbage eller afslag i prisen afhængig af den konkrete sag. Du har jvf. loven 24 mdrs. reklamationsret.
Det er selvfølgelig et krav, at reklamationen er berettiget, og at manglen ikke er opstået som følge af en fejlagtig brug af produktet, almindeligt slid eller anden skadeforvoldende adfærd.

Du skal kontakte os inden for ”rimelig tid”
Du skal reklamere inden for ”rimelig tid” efter, at du har opdaget manglen ved varen. Vi anbefaler, at du reklamerer så hurtigt som muligt, og inden for 2 måneder efter fejlen blev opdaget.
Du kan reklamere ved at kontakte os via mail til kundeservice@laurie.dk eller telefonisk på +45 35 30 10 91.

For at vi kan vurdere din reklamation, skal vi bede dig om følgende:
1. Send os en kort beskrivelse af hvordan skaden eller defekten kommer til udtryk. Bemærk venligst at du bør kontakte vores kundeservice, så snart du opdager defekten.
2. For at dokumentere defekten skal du sammen med beskrivelsen sende 3-5 billeder.
Defekten skal fremgå tydeligt på billederne. Derudover skal du sikre, at dine fotografier viser hele produktet – både foran og bagpå.
3. Send billederne samt kort beskrivelse pr. mail til kundeservice@laurie.dk
4. Oplys venligst hvilket ordrenummer varen er købt på – eller vedlæg kopi af ordrebekræftelse/kvittering.
5. Efter at vi har modtaget dine billeder, behandler vi din reklamation hurtigst muligt.

I tilfælde af at du skal returnere vare(r) under en reklamationssag, sender LauRie.dk en forudbetalt returlabel, som skal benyttes. Hvis du vælger ikke at benytte den forudbetalte returlabel (og dermed selv står for alle omkostninger i forbindelse med forsendelsen), bedes du sende varerne til:
COZE AARHUS
Mrk.: LauRie 
Sindalsvej 33-35
8240 Risskov

Bemærk: Der kan ikke indleveres pakker personligt på denne adresse og vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav eller lignende.

Sikkerhed

Integrationen mellem ALTAPAY og Nets sikrer at din betaling går korrekt igennem til modtageren, idet vi overholder samtlige regler og krav til nationale og internationale Internet betalinger.

Cookies

Vi bruger cookies til tre ting:

  1. Til at øge forståelsen af hvordan besøgende bruger COZE AARHUS A/S. Til det formål gemmes oplysninger om browser, besøgsvarighed, sideopslag og lignende. Den information, der samles, er udelukkende til statistisk brug. Det vil sige, at det ikke er teknisk muligt, at spore eller gemme information, der går på specifikke besøgende.
  2. For at forbedre vores hjemmesidedesign, testes der løbende nye design og grafik. Til det formål anvendes der cookies til at bestemme om tilfældigt udvalgte besøgende skal præsenteres for ændringer på hjemmesiden. 
  3. For at kunne præsentere produkter og information der er relevante for besøgende, gøres der brug af tracking cookies, der gemmer data om besøgendes adfærd med henblik på at kunne fremvise besøgsrelevant information som for eksempel specifikke produkter og annoncer.

Udover COZE AARHUS A/S har Google og Facebook mulighed for at tilgå ovenstående beskrevne informationer.

Ved at besøge og handle hos COZE AARHUS A/S samtykkes, at cookies kan anvendes i henhold til ovenstående forklaring. Ønsker du at slette cookies på din computer, kan det gøres på følgende måde: Vælg menuen ”Funktioner” i din internetbrowser. Vælg ”Internetindstillinger”. Vælg fanebladet ”Generelt” og tryk på ”Slet cookies” og derefter ”Ok”.

Har du spørgsmål angående cookies på laurie.dk, er du meget velkommen til at kontakte os.