Spring til indhold

Indkøbskurv

Din indkøbskurv er tom

Artikel: 5 gode råd fra stylisten

Bukser til kvinder
Guides

5 gode råd fra stylisten

STYLISTENS 5 GODE RÅD

17. maj 2022 l Læsetid: 7 minutter l Styling

De perfekte bukser findes. Når du blot ved, hvad du skal kigge efter. Et par bukser skal sidde godt i taljen, de skal stramme de rigtige steder og ikke mindst fremhæve dine gode sider. Der er rigtigt meget, der spiller ind, når du skal finde de perfekte bukser.

Derfor har vi allieret os med Louise Amstrup, der har arbejdet som professionel stylist og moderedaktør i 25 år. Hun giver her hendes gode råd til, hvordan du finder frem til de perfekte bukser, der passer til dig og den, du er.

1. Fremhæv dine gode sider
Tænk over, hvad du godt kan lide ved din krop. Holder du af dine lange ben, din runde numse eller måske din timeglasfigur? Brug dine bukser til at fremhæve det, du selv er glad for ved din krop. Har du lange ben, kan du fremhæve dem ved at vælge bukser med høj talje. Og har du en rund numse, kan du sætte fokus på den ved at vælge bukser, der har en syning hen over numsen. Hvis du vælger et par mørke bukser, kan de fremhæve din timeglasform – især hvis du har ekstra fokus på taljen. Timeglasfiguren bliver også fremhævet, når du vælger bukser med vidde eller lige ben.

2. Klæd dig efter din kropsform
Vælg et par bukser, der passer til din kropsform og skaber harmoni. Der findes rigtigt mange kropstyper, og det kan være svært udelukkende at inddele kroppen i pæreformet, æbleformet, petite, høj, timeglas eller søjleformet. Der findes utallige kombinationer, og det er derfor væsentligt, at du finder frem til, hvilken unik kombination du har.Herefter kan du tænke over, hvad der klæder dig. Når du er petite, vil bukser der stumper få benene til at syne længere, og bukser med bredde forneden kan udligne en pæreformet figur. Læg foroven eller cigaretbukser kan give en høj, søjleformet pige flere former. Har du en æbleformet figur kan du fjerne fokus fra maven ved at vælge bukser med lynlås i siden eller bukser med enten høj eller lav talje.

3. Komfort
Det er vigtigst, at du har det godt i de bukser, du har på. Bukser skal hverken stramme de forkerte steder eller modsat være alt for løse, så de sidder og flapper bagpå. Tænk også på, hvad du skal bruge bukserne til.Hvor fleksible skal dine bukser for eksempel være? Er du børnehavepædagog, skal bukserne helst være fleksible, og en høj talje er god, så du ikke skiller på midten, når du kravler rundt på gulvet. Sidder du på en kontorstol det meste af dagen, er det en god idé at vælge bukser, det er behageligt at sidde ned i. I begge tilfælde er det en god idé at vælge bukser med stræk i stoffet, så de kan give sig. En høj talje er feminin, og giver en følelse af, at bukserne sidder, hvor de skal.

4. Det handler om styling
Et par bukser er ikke nødvendigvis lig med kun ét look. Vælg et par bukser, du kan style forskelligt. Tilsæt forskellige overdele eller et bælte. Smøg bukserne op, når det bliver forår, og lad huden ved anklerne titte frem – det giver samtidig bukserne et mere feminint udtryk.

5. Invester tid
Som med alt andet, belønner det sig at tage sig god tid. Når du skal finde de perfekte bukser, handler det nemlig om at røre ved stoffet, prøve bukserne på og prøve mange forskellige slags. Væbn dig derfor med tålmodighed, og tag en tur i prøverummet.

Read more

Klarna
FAQ

Klarna - FAQ 

Vores eksperter hjælper dig her med de mest almindelige spørgsmål til betalingsmulighed med Klarna. Find dit svar her.

Læs mere
Bæredygtige tekstiler
Ansvarlighed

De fire materialer som vi elsker at arbejde med

Hvert eneste af vores materialer udvælges med den største omhu, ligesom vi altid spejder efter markedets mest bæredygtige tekstiler. 15. september 2021 l Læsetid: 10 minutter l Ansvarlighed Vi...

Læs mere