Spring til indhold

Indkøbskurv

Din indkøbskurv er tom

Artikel: Det er vores ansvar at sikre tilblivelsen af dit tøj sker på fair og forsvarlig vis

Bæredygtigt tøj
Ansvarlighed

Det er vores ansvar at sikre tilblivelsen af dit tøj sker på fair og forsvarlig vis

Det er vores ansvar at sikre tilblivelsen af dit tøj sker på fair og forsvarlig vis.

21. oktober 2021 l Læsetid: 10 minutter l Ansvarlighed

I en globaliseret tekstilindustri er dit tøj på en lang tilblivelsesrejse, før det bliver en del af din garderobe. Det er vores ansvar at sikre, at denne tilblivelsesrejse sker på fair og forsvarlig vis. For alle involverede.

LAURIE er derfor medlem af amfori Business Social Compliance Initiative (BSCI), som er en international sammenslutning, der udspringer af Foreign Trade Association. Amfori BSCI er sat i verden for at fremme socialøkonomisk vækst og velstand i hele forsyningskæden, og organisationen lancerede i 2003 amfori BSCI Code of Conduct.Amfori BSCI Code of Conduct indeholder 11 principper for etisk og socialt ansvarlig forretningsførelse, som LAURIE altid navigerer efter. Helt grundlæggende handler det om menneskerettigheder – og ligesom vi nægter at gå på kompromis med kvaliteten af dine bukser, nægter vi at gå på kompromis med livskvaliteten hos de mennesker, som er med til at fremstille dem.

På denne side finder du en kort præsentation af LAURIEs holdning til børnearbejde, dyrevelfærd og antikorruption, ligesom vi fortæller lidt mere om amfori BSCI Code of Conduct. Er du nysgerrig efter mere information, kan du under hvert afsnit klikke dig frem til et mere fyldestgørende billede af, hvad vi står for, og hvordan vi handler. Så alle involverede mødes med respekt, før du møder dine bukser.Børnearbejde.

LAURIE tolererer hverken børnearbejde eller tvangsarbejde. Det er et ufravigeligt krav fra LAURIEs side, at vores producenter og leverandører lever op til de internationale standarder fastsat af International Labour Organization. Vores politik omkring børnearbejde og tvangsarbejde spejles desuden i vores brug af amfori BSCI Code of Conduct, som vi har et yderst nidkært forhold til. Således kræver vi, at vores samarbejdspartnere har effektive kontrolprocedurer, ligesom vi bruger tredjepartsrevisorer og udfører amfori BSCI-revisioner.  

LÆS MERE OM BØRNEARBEJDE

Dyrevelfærd.

Naturlige materialer har vi en lang tradition for at elske hos LAURIE. Selvom materialer, som stammer fra dyr, aldrig udgør størstedelen af vores kollektioner, finder du hver sæson styles, som indeholder uld. Dels betragter vi uld som et kvalitetsmateriale med lang levetid, dels er uld både bionedbrydeligt og fornybart, hvilket gør det til et meget bæredygtigt materiale.  Uanset om vi benytter os af lammeuld, alpaca, cashmere eller mohair, kræver vi, at vores leverandører dokumenterer både deres dyrevelfærdspolitik og uldens oprindelse. Hver gang LAURIE benytter sig af materialer, som stammer fra dyr, er det vigtigt for os at sikre, at dyrene er blevet behandlet med værdighed og respekt ud fra World Organization for Animal Health’s

”Five Freedoms”:

❊ Frihed fra sult, underernæring og tørst

❊ Frihed fra frygt og nød 

❊ Frihed fra hedeslag eller fysisk ubehag

❊ Frihed fra smerte, skade og sygdom 

❊ Frihed til at udtrykke normale adfærdsmønstre

LÆS MERE OM DYREVELFÆRD
Antikorruption.

Hos LAURIE er der nultolerance overfor bestikkelse og korruption. Uanset hvor vi befinder os i forsyningskæden, stræber vi efter at sikre, at den nationale lovgivning bliver overholdt.Som medlem af amfori BSCI spejler vores antikorruptionspolitik sig i amfori BSCI Code of Conduct.

Vi forventer, at vores samarbejdspartnere respekterer vores politik på området – og at de selv opererer efter lignende standarder inden for deres egen forretningsdrift.Tillid er en af de mest rodfæstede værdier hos LAURIE, og vi stræber altid efter det absolut højeste niveau af integritet – både på hovedkontoret i Skødstrup og hos vores producenter og leverandører i Portugal og Tyrkiet, som vi besøger jævnligt.

Her oplever vi arbejdsmiljøet ved selvsyn, vi ser tøjet blive med egne øjne, og vi knytter et stadigt stærkere tillidsbånd til de mennesker, som gør vores designs til virkelighed, før bukserne er klar til at blive dine.

LÆS MERE OM ANTIKORRUPTION

amfori BSCI Code of Conduct.amfori BSCI Code of Conduct tager sit udspring fra internationale konventioner som The Universal Declaration of Human Rights, The Children's Rights and Business Principles, UN Guiding Principles for Business and Human Rights, OECD Guidelines, UN Global Compact og International Labour Organization (ILO) Conventions and Recommendations. I samtlige af disse konventioner er der fokus på at forbedre forholdene i hele forsyningskæden. LAURIE og enhver anden virksomhed, som er medlem af amfori BSCI og dermed tilslutter sig deres Code of Conduct, forpligter sig til at følge kodeksets 11 principper:

• The Right of Freedom of Association and Collective Bargaining 

• Fair remuneration 

• Occupational Health and Safety 

• Special Protection for young workers 

• No bonded labour • Ethical business behaviour 

• No discrimination 

• Decent working hours 

• No child labour 

• No precarious employment 

• No precarious environment 

LÆS MERE OM AMFORI BSCI CODE OF CONDUCT

Usolgte varer og 2. sorteringsvarer.

Hos LAURIE nægter vi at bidrage til bjergene af tekstilaffald på globaliseringens lossepladser. Ligesom Forbrugerrådet Tænk kæmper vi imod tøjspild – så da organisationen tilbage i 2020 bad en lang række danske modevirksomheder afgive et løfte om aldrig at destruere tøj, var det nemt for os at indvillige. Vi har allerede givet os selv præcis samme løfte for mange år siden. 83 millioner tons. Så mange tekstiler ender hvert år som bjerge af affald på verdens lossepladser. Det tal skal bringes markant ned, og heldigvis ser vi i øjeblikket en bevægelse i modebranchen, hvor overproduktion og spild får stadigt mere trange kår. ”Når et stykke tøj først er produceret, skal det på en menneskekrop. Selvom det virker indlysende, har virkeligheden desværre været en anden i mange år. Heldigvis ser vi i modebranchen en tendens, hvor minimering af overskud og spild rykker stadigt højere op på agendaen.

Denne tendens er ikke bare tiltrængt – den er livsnødvendig.” - Lena Trend, Owner

Hvordan minimerer vi omfanget af usolgte varer og 2. sorteringsvarer? 
Hovedreglen er altid at være på forkant – altså at forebygge frem for at helbrede. Hos LAURIE gør vi alt, hvad vi kan, for at undgå overproduktion, usolgte varer og 2. sorteringsvarer. Vi har et ret detaljeret billede af de kvinder, som køber vores tøj. Der er som oftest tale om kvinder, som kender og er tro mod deres personlige stil, hvilket harmonerer utrolig godt med én af vores vigtigste målsætninger. 

Vi har nemlig sat os for, at 70% af vores kollektioner skal være tidssvarende, såvel i style som i kvalitet, i tre sammenlignelige sæsoner – f.eks. AW22, AW23 og AW24. Det langtidsholdbare perspektiv er vævet ind i alt, hvad vi skaber, og med vores kvalitetsmaterialer og kropskærlige silhuetter går vi efter at lave klædeskabsfavoritter, som fremkalder glæde i mange, mange år. Før vi når til tøjets fremstillingsetape, har vi gennemtestet vores metervarer på kryds og tværs. Vi tjekker bl.a. for farveægthed, krymp, drejning, pilling og små fejl, ligesom vi udelukkende arbejder med anerkendte metervareleverandører og samarbejdspartnere. Vores krav er ligefrem proportionale med mange års læring, og vi arbejder kun sammen med dem, som virkelig forstår os.

Det grundige forarbejde bidrager til, at vi pt. har en reklamationsprocent på blot 0,48%, og tilliden til LAURIE er derfor stor.  Hvordan gør vores usolgte varer og 2. sorteringsvarer en positiv forskel? Selv med indgående kendskab til jer, som elsker LAURIE, et langtidsholdbart mindset og en fintmasket gennemgang af vores metervarer forud for produktionsetapen, er det umuligt helt at undgå overskydende varer og 2. sorteringsvarer.

Men er det nødvendigvis et problem? Det afhænger af, hvor tøjet ender – eller sagt på en anden måde: Om det kan ende med at sprede lykke i stedet for ulykke. ”Når vi designer tøj, har vi altid det langtidsholdbare perspektiv for øje, og vi stiler efter at skabe garderobeklassikere med lang levetid. Vi skylder naturen og fremtidige generationer at gøre os umage, og vi destruerer aldrig tøj. Når vi har tøj i overskud – såvel 1. som 2. sortering – sørger vi for, at det kommer til at bringe glæde forskellige steder i verden. Vi er yderst bevidste om vores fashion footprint, og vi drømmer om en modebranche, hvor denne bevidsthed borer sig dybere og dybere ind.”- Marlene Ihler, Designer  Hos LAURIE opererer vi med en lang række tiltag, som er sat i verden for netop at gøre noget meningsfuldt med det tøj, vi har i overskud. Her en kort oversigt: 

Lagersalg og donationer

Der er farver, vi elsker, men som vi ender med at blive mætte af. Vi kan tale om det som en mæthedsfornemmelse eller som tøj, der er nået til sidste stadie i en livscyklus. Men det er tøj, som absolut intet fejler, og som fortjener at leve. Denne kategori af tøj sælger vi på to årlige lagersalg på en nærtliggende gård – eller vi donerer det til organisationer i Sierra Leone og Rumænien. I Sierra Leone ved vi, at tøjet mest bliver brugt til videresalg for at lære unge kvinder at drive en forretning. Vores 2. sorteringsvarer får ligeledes lov til at bringe glæde flere steder – bl.a. hos føromtalte organisationer i Sierra Leone og Rumænien. I Sierra Leone ved vi, at 2. sorteringstøjet også bliver brugt til at lære unge kvinder at sy/omsy. 

Goodie bags

Vores forhandlere elsker en god deal. Har vi styles på lager i sporadiske størrelser, pakker vi derfor en kasse til dem til en god pris, som betyder, at de også får mulighed for at tilbyde deres kunder LAURIE til en ekstraordinær favorabel pris.

Sidste Chance

På laurie.dk har vi en side med titlen ’SIDSTE CHANCE’. Her sælger vi de allersidste størrelser af en style, som ikke bliver produceret igen, til en god pris. Ofte er der kun 1-2 størrelser tilbage af de enkelte styles, men siden er altid et kig værd. Kollektionsprøver

Vores kollektionsprøver skal naturligvis komme vores kunder til gode. Derfor sælger vi dem til butikkerne til en favorabel pris, som kunderne også kan nyde godt af.  

Read more

laurie bukser
Om LAURIE

Hvad står LAURIE for?

Hos LAURIE elsker vi alle klassikerne. Garderobens tidløse items, som vi vender tilbage til igen og igen. 

Læs mere
Bæredygtig mode
Om LAURIE

Velvære for alle verdens kvinder

Bæredygtighedstanken er vævet ind i alt, hvad vi skaber. Og vi nøjes ikke med at drømme. Vi agerer og reagerer. Derfor er vi medlem af FN’s Global Compact.

Læs mere